I 10 vil gerne forsikre os andre om, at I tager Guds Ord alvorligt. Det glæder os. Hvorfor kamuflerer I så jeres første brev med denne »Staðfesting«? Hvorfor giver I ikke de fire præster en undskyldning og sammen med dem siger »nej, tak« til de biskopper, der legitimerer homoseksuelt samliv og har indført en kirkelig markering af registreret partnerskab. Sagen handler jo ikke om, at I personligt ikke vil foretage en sådan kirkelig markering eller personligt er uenige med dem, der foretager en sådan markering. Sagen handler om, hvad der kan læres og praktiseres i en kristen kirke.
4 præster har sagt »nej, tak«, fordi disse biskopper lærer og handler imod Guds Ord ved at legitimere homoseksuelt samliv. Disse biskopper har derved sviget næsten og skjult Jesus for mennesker. I 10 fastholder stadig, at man sagtens kan virke som prædikant i menighedens forsamling, selvom man legitimerer homoseksuelt samliv. Kærlighedens apostel, Johannes, skriver i sit andet brev: »Hvis nogen kommer til jere og ikke fører denne lære (Kristi lære), så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger« (2. brev vers 10-11). De biskopper, der legitimerer homoseksuelt samliv, fører ikke Kristi lære. Det er vel også det, I selv vil sige med jeres »Staðfesting«? Alligevel fastholder I, at det er en ære, at få en sådan biskop som prædikant og I byder stadig sådanne prædikanter velkomne. Det har jeres »Staðfesting« ikke ændret det mindste på. Kun ved at sige »nej, tak« til bl.a. de danske biskopper, kan I sige nej til deres vranglære. Så længe I fastholder jeres »ja, tak« til dem, så længe gør I jer ifølge Guds Ord også medskyldige i deres onde gerninger.
Klaksvig 3/6-2000
Peter O. K. Olofson
