Et spørgsmål til de fem bispekandidater

Ifølge sognepræst i den danske folkekirke Lisbeth Solmunde Michelsens nylige rapport om kirkegangen i forskellige europæiske og nordatlantiske kirker fremgår det, at der er 23% på Færøerne, der kommer regelmæssigt i kirkerne, mens den tilsvarende procentsats i Danmark er mikroskopisk nemlig kun 2%. Lisbeth Solmunde Michelsen er for øvrigt færing fra Klaksvík

Min meget store kærlighed til Færøerne skyldes i høj grad den kirkelige/kristelige sunde status, som findes på disse herlige nordatlantiske øer. Men Færøerne har jo også så meget andet, som Gud har givet i tilgift for troen. Tænk på den rene luft, fiskene, næsten fuld beskæftigelse med verdens mindste arbejdsløshed og de fredelige forhold. Alt dette er noget, som Gud har givet i tilgift. Søg først Guds Rige og Hans retfærdighed, så skal alt andet gives i tilgift (Matth. 6,33: ”Men søkið fyrst Guðs ríki og rættvísi hansara, so skal alt hetta verða tykkum givið umframt.”)

Men Danmark er det rene elendighedseksempel, når det gælder de kirkelige/kristelige forhold, og Danmark har ikke kun kristelige biskopper, provster og præster. I Danmark lever utrolig mange præster i homofile forhold. Provster, biskopper og mange præster velsigner med største fornøjelse ligefrem med stolthed homofile parforhold som om de var kirkelige ægteskaber i deres kirker, ligesom flere af dem arbejder aktivt for, at der skal indføres vielser af de ubibelske homofile forhold i den danske folkekirke.

I Danmark er en præst blevet berømt og agtet for at have skrevet en bog ”Én sten i skoen”, hvori han bekender, at han ikke tror på opstandelsen.

I Danmark har de to største stifter (Ålborg og Århus stifter) biskopper, der aktivt har deltaget i og medvirket til at få nye velsignelsesritualer indført i deres kirker.

Inden for de seneste dage har vi hørt om en dansk præst på Fyn, der gik ind til et sognebarn og skød en hund gennem en dør, fordi hunden irriterede præsten.

Hvad kan den færøske kirke lære af de danske folkekirker i dag? Det skulle sandelig lige være, hvordan man får en kristen folkekirke til at uddø.

Det er ikke færøsk tradition at arbejde hen imod, hvordan man får messefald (tomme kirker) og hvordan man kan udlåne kirkerne til muslimske religiøse aktiviteter. Og den ubibelske homoseksualitet er normalt heller ikke lige Færøernes "kop the".

Den nye biskop over Færøerne må være i stand til at forsage og afvise det, som er i strid med den evangelisk-lutherske kirke står for og som præsterne har skrevet under på.

I øvrigt bliver det omtalte bispevalg ganske spændende. Der ser ud til at være 5 færøske kandidater, som bliver godkendt og som stiller op til bispevalget.

Det er et sundhedstegn i det færøske demokrati, at der er så mange kandidater ud af de få færøske præster.

Bispelønnen er over dobbelt så høj som en ganske almindelig præsteløn. Derfor kan der være risiko for, at en eller flere kun søger at blive biskop for at få en fed løn i størrelsesorden 3/4 million om året før diverse tillæg. En levebrødsbiskop har Færøerne bestemt heller ikke brug for. Men den rette troende og aktive kristne biskop vil helt sikkert også være sin løn værd.

Biskoppen har mange opgaver og funktioner. Biskoppen tegner udadtil den færøske folkekirke. Dronningens plads som allerøverste myndighed er nu afløst af den til enhver tid siddende lagmand. Sådan er den færøske kirke sat sammen, og det kan have sine fordele men også ulemper. Men på præcis dette område har de demokratiske vilkår den konsekvens, at kirken så er blevet politisk. Det forpligter den til enhver tid siddende lagmand, der nu har fået et nye og stor ansvarsområde. De administrative opgaver, som biskoppen har ansvar for er mange.

Her kan kun nævnes ganske få og vigtige ansvarsområder. Biskoppen fører tilsyn med, at kirkens præster forkynder den rette evangeliske lutherske lære, som præsterne har skrevet under på, og biskoppen ordinerer præster til den færøske folkekirke. Stiftet er en stor administration med mange ansatte. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der bliver den næste færøske biskop. At være en færing er absolut ikke egenskab nok.

Kun én af kandidaterne bliver biskop over den færøske folkekirke. Gud må give, at det bliver en personligt troende biskop, der vil kæmpe for den færøske folkekirkes fortsatte beståen som en kristen og bibelsk funderet kirke. Gud må give, at det bliver en person, der i det offentlige liv viser og altid er opmærksom på, at Færøerne er et hestehoved foran de fleste andre europæiske lande, når det gælder kristendom.

Der er ikke brug for de store ændringer i folkekirken på Færøerne. Hvorfor ændre noget, som har fungeret godt i mange år? Men der brug for, at den nye biskop også har Guds lydhørhed og at den kommende biskop også har kendskab til og har respekt for Guds Ord - Bibelen. Det ville være glædeligt, om den kommende biskop også er født på ny som Paulus.

Men hvem kan afgøre det? Så den sag må vi lade ligge i Guds egen hånd. Det er nu blevet kendt, at det er følgende kandidater, der stiller op:

Uni Næs, Bergur Debes Joensen, Jákup Reinert Hansen, Jógvan Fríðriksson og Marjun Bæk.

Jeg kender personligt alle fem kandidater, som stiller op, de er mine kolleger. Men det afgørende vigtige for fremtiden i den færøske folkekirke er hvad de står for teologisk og om de tror på den opstandende Jesus Kristus og Guds Ord.

Det er netop det, vi stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster nu skal finde ud af, så vi kan stemme den rette biskop ind i den færøske folkekirke nu, fordi den siddende biskop ønsker at gå af.

Hvis ikke en biskop er en personlig og aktiv kristen, så vil folkekirken heller ikke forblive det. Inden den kommende biskop sætter sig i bispestolen må vi alle vide, hvad vedkommende står for. Det er for sent efter valget at blive klar over, at Færøerne har fået en forkert biskop.

I det åbne færøske demokratis navn vil jeg derfor gerne stille et spørgsmål til de fem bispekandidater. Spørgsmålet lyder på baggrund af det foran omtalte:

Kære bispekandidat Uni Næs, Bergur Debes Joensen, Jákup Reinert Hansen, Jógvan Fríðriksson og Marjun Bæk.

Hvis du bliver biskop, hvad vil du så gøre for at undgå, at den færøske folkekirke får såkaldte ”danske tilstande i kirkerne”. I Danmark har man i store stifter (Ålborg og Århus) indført homoseksuelle velsignelser i folkekirkerne som følge af, at lovgivningen i 266b blev ændret i Danmark med tilføjelsen ”eller seksuel orientering” som det nu også er sket på Færøerne i december 2006?

Svar forventes her i bladet på kristendommens vegne med stor interesse.