Han har brugt den fornemme og privilegerede stilling, som han blev valgt til, og påtaget sig den ejendommelige opgave at turnere landet og promovere had og splittelse indefra, såvel herjhemme som i Danmark. Nu har han tilmed medbragt forstærkning fra et par marginale danske politiske skikkelser, som givetvis er ude på at benytte lejligheden og spotlyset for at lancere sig selv som den seneste udgave af det, man kan kalde det nye hadefulde europæiske nazional socialdemokrati.
Men hvad er formålet med det her egentlig? Jeg ved, at der er mange færinger – og især vælgere i Javnaðarflokkinum – der ikke herved føler sig repræsenteret eller tjent. Hvilket også er forståeligt nok, da det for mange af os kan være svært at få øje på, hvordan dette fremmer Færøernes interesser inden i rigsfællesskabet, eller hvordan dette på nogen måde er socialdemokratisk politik. Hvordan gavner det (hvad det engang vist nok var meningen med socialismen) arbejderklassen, at dæmonisere folk med en mørkere hudfarve under den generalisernde betegnelse “muslimer”? Det er det modsatte af solidaritet, som man definerer det i venstrefløjen. Hvordan forbedrer dette vilkårene for de svageste i samfundet, de ældre, de syge, de arbejdsløse? Hvordan bringer dette fred og stabilitet i vores samfund, endsige redder menneskeheden i en verden, som er på randen af atomkrig, miljøkatastrofe og den totale overtagelse af white supremacist-tech-oligarkerne og deres AI-teknologi?
Det gør det overhovedet ikke. Tværtimod bringer dette os alle et skridt tættere på afgrunden.
Muslimer, brune mennesker og indvandrere bliver afbildet som en ensartet, ondsindet brun masse, som kun medbringer det ærinde at ødelægge os velmenende hvide europæere og vores privilegerede (men dalende) levestandard. De bliver umenneskeliggjort, de beskrives, som var de kommet hertil programmeret til at skade, som om var de inficeret med en latent og højst smittefarlig virus. De bliver af uærlige politikere og medier misrepræsenteret og misbrugt til kynisk at promovere deres politiske karriere. De bliver på forhånd tilskrevet de værste mulige egenskaber, vi har fantasi til (det, der hedder projektioner). De bliver med det samme udstødt af systemet, inden de nogensinde sætter fod i vores egne.
Disse mennesker er i grunden som du og jeg. De har drømme og ønsker om et bedre liv. De har familie, kære og venner. Som alle os andre kan de også føle smerte, frygt og frustration. Hvis vi tilskriver dem dårlige egenskaber og onde hensigter, hvis vi nådesløst lægger dem for had og marginaliserer dem, så får vi en selvopfyldende profeti.
Sammenlign dette med det, vi alle har fået et glimt af, som er den usigelige moralske fordærvelse, de forbrydelser og krænkelser, som denne Epstein-klasse (dannet udelukkende af hvide, særdeles magtfulde mænd!) føler sig berettiget til. Det er dem, der er de hovedansvarlige for verdens ulykker, krig og fattigdom. Det er dem, der fortjener vores allesammens had og fordømmelse. Ikke de fattige og nødstedte, som flygter fra elendigheden, og som kommer hertil og håber på et lidt bedre liv for dem og deres familier.
Vi har set, hvordan den skændige og foragtelige Elon Musk, en af de mest nederdrægtige medlemmer af den menneskelige art og rigeste mand i verden, har blandet sig aktivt, udtrykkeligt og skamløst ikke alene i amerikansk politik, men også europæisk politik. Vi ved, at han køber valg i USA, ikke alene Trumps, men også på statsniveau samt domstole. Han finansierer fra sine uendeligt dybe lommer grupper og aktører i den ekstreme højrefløj i Europa, mest opsigtsvækkende i Tyskland og Storbritannien. Han har aktivt forsøgt at påvirke valg, som det i Tyskland sidste år. Han og hans kumpaner kæmper en indædt krig imod reguleringer i Europa (og andre steder i verden) inden for teknologisektoren. Det er højst sandsynligt dem, der står bag Trumps gentagne og hårdnakkede forsøg på at tilegne sig Grønland.
Det er blevet bevidst over enhver tvivl, at verdens milliardærklasse som ejer blandt andet olieindustrien, våbenindustrien, hi-tech- og overvågningsindustrien, og som ingen moral har, men kun er styret af deres begær efter mere magt og mere kød, arbejder på højtryk for at kassere hovedparten af menneskeheden og slavebinde resten. Disse personer er kun ude på at udvide deres i forvejen ufattelige magt ved at tvinge befolkninger og stater ned i knæ.
Deres politisk-populistiske strategi er på den ene side at promovere “eugenics” - altså hvid overherredømme, samt at skabe splittelse i vores samfund ved at sætte os op imod hinanden (den klassiske praksis kendt af kolonialisterne som “distract, divide and conquer”).
Mange ting kan man sige om Sjúrður Skaale, om hans spilfægteri og hykleri, om hans dobbeltspil, uforsvarlige løgnagtighed og evige grundløse påstande. Men dum er han ikke. Jeg ved i sagens natur ikke, om Sjúrður Skaale skulle være på oligarkernes og krigsherrernes lønningsliste, eller om han bare er en useful idiot, som uforstandigt, men ihærdigt arbejder for deres sag. Jeg ved ikke, om han kun er efter nogle få xenofobiske stemmer til næste valg, eller om han forsøger at komme ind i Mette Frederiksens nåde efter den klapsalve, han fik sidste år af Mette for sin “årets bedste tale”.
Men hans ærlighed og helstøbthed er helt uden kredit, og det eneste, han har at køre på nu, er frygt, afsky og splittelse i befolkningen.
