Føroyskur politikkur fyrr og nú

Heri Mohr

Í nakrar mánaðar hava vit regluliga verið kunnað um kanningararbeiðið, sum fer fram á løgtingi og fólkatingi viðvíkjandi spurninginum um, hvør mundi hava hjálpt Margrethu Drottning við at skriva taluna, hon helt, tá ið hon við fylgi vitjaði okkum fyri 4 mð. síðani.
Kanningararbeiðið verð­ur gjørt av løgtings- og fólka­tingslimum og dugna­ligum fólki við frøði í kynstrinum at skriva og lesa. Tað sigst, at serfrøðingar innan grafo­logi (hondskriftafrøði) og dechifrering (loyni­skrifta­frøði) eru settir at granska handrit í arkivunum á tí konga­liga skjalasavninum í Keypmannahavn, alt orsakað av spurninginum um, hvør man hava hjálpt drottningini við at skriva hennara annars so góðu talu.
Søgurnar um detektivarnar Sher­lek Holmes og Dr. Wat­son, sum kunnu gera daprar løtur spennandi og stuttligar, renna okkum í hug.
Meðan vit í (ó)tolni bíða eftir, hvussu leikur fer í hes­um dramatikki, kunnu vit stytta um tíðina við at kanna, hvussu dramaturgin á sama palli hevði tað fyri 115 árum síðani.
Heller ikke under sidste Valg­bevægelse har Hr. Folke­tingsmand Thomas, født Harald­sen, døbt Thomasen og kaldet Thomsen, kunnet lade mig sidde i Fred, men ligesom under Valgkampen i 1890 har han - foruden en del Uartigheder imod mig, som samtidig fremkomme i forskjellige kjøbenhavnske Dagblade, og stamme fra ham - ladet sin Væbner, Journa­list Opffer - den samme, som den Gang gjorde sig bedkendt heroppe ved sine aldeles ubeføjede Angreb paa mig i Kjøge avis, hvorved han indlagde sig alt andet end Berømmelse - under mærket Ofr. antaste mig i det kjøbenhavnske Dag­blad Avisen for 4. Maj.
Ved 1ste Behandling af Forslag til Lov om Heste­avlens Fremme, har han saaledes under sit indledende Foredrag uden Afveksling brugt Ordene der oppe 8 - otte Gange i et så kort Stykke, at det gengives i Dimmalætting for 28. Februar d.A. i 26 Linjer 3 Sp. 32. til 58. Linje f.o.
I den 49. Linje gjør han vel et mislykket Tilløb til at ombytte det med paa Færøerne, men strander under Forsøget, idet han til Overflødighed umiddelbart foran bringer sit evindelige der oppe, hvorved der altaa kommer til at staa der oppe paa Færøerne. Med en smule Omtanke maatte selv Hr. Thomsen kunne ind­se, at Sproget havde mindst 8 forskellige Udtryk at skifte med.
Hr. Th. gaar i sit ind­le­dende Foredrag ud paa, at der er en Mængde Heste paa Færøerne, der mangler Avlsevne, han fortæller, at der i Østerø Distrikt paa et enkelt Tidspunkt i de senere Aar har eksisteret 88 Stykker Heste, uden at der deriblandt var et eneste avledygtigt Til­lægsdyr.
Da derefter Folketings­mand Trier beder ham om at oplyse, hvorfor brogede Heste anses for uskikkede til Avl paa Færøerne, svarer Hr. Th.: Hvad Udtrykket broget angaar, saa tror jeg, det beror paa en Erfaring, man har gjort der oppe.
Nej, brogede Heste er lige saa gode Tillægsdyr som sorte og brune, men paa Grund af deres Farve betales de med en lavere Pris, naar Englændere kjøbe dem.
Endelig har han staaet og fablet om , at Hestene gaar omkring her med skjæve Hoveder. - Hr. Trier har imidlertid bragt ham paa ret Kjøl, og, formodentlig i sin Egenskab af Pædagog, belært ham om, at det ikke er Hovederne, men Hovene, der ere skjæve&. Men Rigs­dagen burde helst ikke benyttes som Pogeskole.
Í 1893 kom 2det Hæfte. Prísurin var tá hækkaður til 35 oyru, kanska tí at síðu­talið í mun til 1ste Hæfte var økt úr 22 síðum til 39 síður.
J. H. Schrøter endar sína drúgvu skriving soleiðis: Min ærede Modstander an­griber paa flere Punkter min Virksomhed, men det bliver nærmest min egen private Sag, om jeg bærer mig rigtig eller galt ad. Deri­mod er det ikke hans eget private Anliggende, hvor­ledes han som vor Re­præsen­tant bærer sig ad, og at han har prostitueret sig i Rigsdagen er lige saa nedsættende for Færøerne som for ham.

Niðurstøða.
Í 19. øld verður hestahald í Føroyum við ongum greðingi lagt fyri Fólkatingið, og í 21. øld verður spurningur, um Margretha Drottning skriv­aði sína talu hildin í Før­oyum á sumri 2005 við áhildnum penni, lagdur fyri Fólkatingið.
Og sum rosinan í pylsu­endanum hevur Føroya fólk í hesum døgum, fyri opn­um skermi í kjaki á løg­tinginum um humana órætt­in, sam­kyndum eru fyri í Føroy­um, fingið at vita, hvørjir løgtingsmenn halda seg vera frelstar, og hvørjir ikki eru frelstir, um bøtt verður upp á órættin.
Sardoniski láturin í verju­­røðu Janusar í rættar­mál­inum millum Richard Long og Petur Mohr Dam fyri nógvum árum síðani rennur okkum í hug.
Látur er gott fyri ta me­n­talu heils­una.