Tað var ein øgiligur skelkur fyri KÍ og nógvu viðhaldsfólkini hjá teimum, tá NSÍ 24. apríl fór úr Klaksvík við øllum trimum stigunum. Trygvi Mortensen og hansara menn høvdu lært av uppgerðunum í bólkaumfarinum í steypakappingini. Teir spældu skjótt og flatt, og teir høvdu nógvar málmøguleikar umframt tann, sum Jónstein Petersen gjørdi nyttu burturúr. 1?0 sigurin hjá NSÍ var tann fyrsti nakrantíð í landskappingardysti í Klaksvík.
Síðani tá hevur gongdin hjá NSÍ og KI verið upp og niður. Hjá KÍ gekk fyrst skeiva vegin. Teir taptu í Gundadali móti HB, teir spældu javnt á heimavølli móti VB og á útivølli móti GÍ, men frá tí at teir 28. mai vunnu í Gundadali ímóti B36, hava teir í fýra dystum fingið fulla úrtøku.
Hjá NSÍ hevur tað hilnast illa. Eftir sigurin í Klaksvík hava teir bara vunnið í Sumba. Teir hava spælt javnt í Vágum og á heimavølli ímóti HB B71, og so hava teir tapt fýra ferðir. Tí kunnu vit siga, at annað liðið, sum spælir í Runavík í morgin, er fyri uppgangandi, meðan hitt sær fram til løtuna, tá gongdin fer at venda rætta vegin.
Nógv á skránni
Klaksvíkingar eru sjálvsagt uppsettir at fáa trý stig móti NSÍ. HB hevur við sigri í framskundaða dystinum syrgt fyri leggja trýst á hini liðini, sum ætla sær at vinna FM. KÍ er eitt teirra.
Í Klaksvík hevur nógv verið á skránni í vikuni. Í sambandi við Europa Cup hava teir tikið myndir av stóra 1. deildarhópinum, og so hava teir havt vitjan av kendum og populerum monnum. Todi Jónsson og Jákup Mikkelsen hava báðir verið heima í summarfrí, og teir hava vant í barndómsfelagnum.
Niclas Niclasen, sum var leikbannaður móti FS Vágum, er tøkur aftur. Marek Wierzbicki var fyrstu ferð í hesi vikuni og vandi hóskvøldið. Kristian á Lakjuni er plágaður av toygnaðum liðbondum í fótliðnum. Hann er ivasamur. Símun Waag Høgnesen hevur gingið við brotnum beini. Hann var fyrstu ferð og vandi hóskvøldið.
Í 1998 endaði uppgerðin í Runavík málleys. Annars hevur KÍ havt gott tak á tey seinnu árini. Teir hava vunnið í 1999, 1997 og í 1995 ? 3?1, 2?0 og 2?1.
Nógv við lækna at gera
NSÍ hevur tvær ferðir tapt við tveimum málum. Hini tapini hava verið við einum máli. Teir eru á sætta plássi, meðan KÍ er á fimta plássi. Men tað er stórur munur á úrtøkuni í fyrru helvt av landskappingini.
Rúni Joensen, sum noyddist at taka seg úr dystinum móti B71, er klárur aftur. Hann vandi fyrstu ferð hóskvøldið. Kári Hansen vardi málið síðstu løtuna móti B71. Í morgin verður hann hvørki í verjuni ella í málinum, tí hann er leikbannaður.
Í gjár klokkan hálvgum trý skuldi álopsspælarin Christian Høgni Jacobsen undir skurð í Klaksvík. Hann hevur leingi havt trupulleikar við knænum. Mortan Hansen er ein annar álopsmaður, sum hevur havt trupulleikar við knænum. Eisini hann er so smátt farin at venja aftur.
Síðsti heimasigurin hjá NSÍ móti KÍ var í 1994. Tá var úrslitið 2?1.bes, men have evigt liv. Man må jo sige, at det er et godt parti: Himlens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab.
Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte i påsken. Men gammel kærlighed ruster ikke, og Guds kærlighed er så skinnende som aldrig tidligere. Han er så ung og så stærk som nogensinde og her i pinsen går han til sagen som ingensinde før. Han kommer krybende på sine knæ. Han kommer med forelskelsens stormvejr og tildækker sin brud med kys og kærtegn, så hun bliver ganske ør. Apostlene bliver så medrevet af Guds brændende kys, at de begynder at tale i tunger og sige mærkelige ord på fremmede sprog. Og det er dog ikke så underligt, da kærlighedens sprog er internationalt. Det kan enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens egne, romere, jøde og proselytter, kretere og arabere. Er man forelsket i pigen, kan man tale med hende, ligegyldigt, hvor hun kommer fra.
Men kan man nu tro på alle hans søde ord? Er denne Gud ikke lidt påtrængende? En ærbar pige skal ikke falde for den første den bedste. Men det er svært at lade være. De fleste mennesker kan stå for meget undtaget smiger og søde ord. Og med rette, for det er normalt tegn på at nogen vil én det godt. Man tror nu engang på den der er kærlig, tillidvækkende og troværdig. Og en sådan opvartning, et sådan stormløb, som vi er vidne til her i pinsen fra Vorherres side, er vanskeligt at stå i mod. At tro på en, der vil os det godt, er ikke vanskeligt. Man skal faktisk være meget standhaftig for ikke at gøre det.
Hermed er også sagt noget vigtigt om tro. Tro er ikke noget man kan mande sig op til, hvis man har en stærk vilja eller er særlig from. Man tror, fordi man ikke kan lade være. Sådan er det inde i kirken ? og sådan er det udenfor: Når vi møder et troværdigt og tillidvækkende menneske, så tror vi på ham uden at bestemme det selv. Det er tværtimod den andens troværdighed, som gør udslaget. Er han troværdig, må vi tro på ham, er han det ikke, kan vi ikke tro på ham. På akkurat samme måde er det med den kristne tro. Og derfor kan vi nøjes med at tage hatten af, når vi går i kirke. Vi behøver ikke også at tage hovedet af. Men det kan måske lykkes at lade være med at indlade sig som da døgnfluehunnen sagde til døgnfluehannen i en af verdenslitteraturens korteste tragedier: ikke lige i aften, kære, jeg har hovedpine.
Den som tror på ham, dømmes ikke; den som ikke tror, er alleree dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Ja, den som ikke lader sig besnære og forføre af en så overvældende kærlighed fra Vorherres side, som vi møder her i pinsen og iøvrigt kirkeåret igennem, er allerede dømt. Dømt til at være den åndelig talt evige gammeljomfru, der lever i sit eget selvvalgte fængsel, hvor helvede er de andre. Dømt til at være sig selv nok. Det er en streng dom, hvis det er på livstid. Og dømt til at stå på sidelinien, mens der bydes op til dans. Men Vorherre drømmer stadig om sin brud. Han nægter at tage et nej for et nej. Selvom Han ved, at Hans udkårne hader lyset og ikke kommer til lyset, for at hendes gerninger ikke skal afsløres, så bærer han hende alligevel på hænder og fødder.
Hvem har en sådan elsker? Det har vi. AMEN.
