Albert Marni Joensen betegner statsministerens fremstilling af forholdene på Færøerne som unuancerede og direkte fejlagtige. Han efterlyser en saglig debat
Kommentar til statsministerens brev til alle færinger: »Den færøske befolknings valg« (Offentliggjort i de færøske aviser 17. juni.)
Tak for Deres brev. Lad det være sagt med det samme: Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg går ind for en suveræn færøsk stat, men afventer resultatet af de igangværende forhandlinger mellem Færøerne og Danmark.
Min harme er ikke rettet imod den danske udmelding om en fireårig overgangsperiode, men jeg er skuffet over, at en dansk statsminister skal være så unuanceret og direkte fejlagtig i fremstillingen af forholdene på vores nordatlantiske del af riget.
Jeg har stor forståelse for, at De under de igangværende forhandlinger skal tænke på de danske skatteborgeres og vælgeres interesser. Jeg er derimod meget skuffet over, at jeg og mine færøske medborgere endnu engang skal fremstilles som luksusforbrugere af det danske velfærdssystem uden at ville betale prisen.
Umulig sammenligning
De siger i Deres brev, at »Rigsfællesskabet ikke kan gøres op i tal.« Jeg er enig, men umiddelbart efter forsøger De at sammenligne den danske og færøske økonomi med endog meget enkle tal. »Skattetrykket på Færøerne er 10 pct. lavere end i Danmark« og »landskassens overskud ligger i størrelsesordenen 600 millioner kroner« for at nævne et par citater af Deres brev.
Tal kan der manipuleres meget med. Det danske finansministerium har lavet udregninger om det »lave« færøske skattetryk, som har foranlediget store overskrifter i den danske presse. Måske er den danske presse undskyldt, men Finansministeriet og nu De, hr. statsminister, burde i hvert fald vide bedre end at forenkle og fordreje virkeligheden på denne måde.
Selvfølgelig kan økonomien i to lande ikke sammenlignes ved at stille to indkomst-skatteprocenter op imod hinanden.
Der er så mange faktorer, De ikke har inddraget, bl.a. at lønniveauet er lavere på Færøerne, fradragsmulighederne færre, leveomkostningerne større.
På Færøerne er man også langt fra et velfærdssystem på dansk niveau. De fleste gamle og syge bliver passet af familien, da der er langt fra lige så mang plejehjem her som i DK, og hjemmehjælpsordningen er på akut krisehjælps-niveau. Børnepasningen med ventelister på op til fire-fem år udgør et kæmpeproblem, og handicapforholdene er usle.
På den anden side betaler man ikke ejendomsskat, grønne afgifter eller arbejdsmarkedsbidrag som i Danmark.
Stram finanspolitik
Og så er der Landskassens overskud på 600 mio. kr. (svarer til ca. 600 mia. i danske forhold). Det lyder godt, men skyldes desværre ikke færøsk rigdom. Det er et udtryk for en stram finanspolitik, der skal forhindre en ny overophedning af den færøske økonomi. En styring af den færøske økonomi, som flere gange er blevet foreslået af Statsministeriets »Rådgivende udvalg vedrørende Færøerne«.
Jeg er overbevist om, at De, hr. statsminister, ved, at der er behov for milliardinvesteringer i størstedelen af den offentlige sektor. F.eks. er Færøernes største sygehus, Landssygehuset, ramponeret efter mange års økonomisk hestekur og kræver et milliardbeløb inden for kort tid; det offentlige færgeselskab ? pulsåren i øernes infrastruktur ? mangler et tilsvarende beløb, da færgerne forlængst har nået pensionsalderen i andre lande; folkeskolen, ovennævnte børnepasningsinstitutioner, plejehjem, hjemmehjælp... Man kunne blive ved.
Jeg skriver ikke for at klynke om hjælp. Jeg er bare træt af at se det færøske folk blive krænket med useriøse argumenter. Jeg synes debatten om forholdet mellem Danmark og Færøerne er kørt af sporet, bl.a. på grund af forsimpling af virkeligheden, som De og Finansministeriet har tilvejebragt.
Vi skylder vel hinanden at få rettet op på det efter »at have levet sammen i tykt og tyndt i Rigsfællesskabet gennem mange hundrede år« (citat fra Deres eget brev).
Uanset resultatet af forhandlingerne og en evt. folkeafstemning på Færøerne bør vi i det mindste have en saglig debat.
Albert Marni Joensen