Den hjertevarme hun modtog mig med, vil jeg aldrig glemme, hendes uselviske måde, gik med »træsko« på, lige ind til hjertet på mig, så mit savn bliver/er stort. Jeg ville så gerne have haft meget mere tid med denne storsindede kvinde, for hun kunne bare give så meget at det var svært at opsamle det hele på engang, når vi var sammen. Den måde hun var familiens samlingspunkt på, var helt unikt. Det så jeg tydeligt på alle når jeg var på besøg eller fik besøg her i Herning. Petrea turde at være den kvinde hun var, at acceptere anderledes måder at være på, med kærlighed - det er stort - det får mig til at vende tilbage til sangen. Uanset om blomsten er en der vokser vildt eller en der er vokset op med omhyggelig pleje, er det en blomst der har sat dybe rødder og har spredt sine frø så man aldrig kan glemme hvordan den så ud og var.
Alle mine tanker er hos jer i denne stund.
Lone i Herning
