Tim Wentzlau
Trongisvagur 12/1
I de seneste dage er det så kommet frem, at Suderø ikke får en supplyhavn, fordi konsortiet Nordserv der har budt sig frem på Suderø, er blevet vraget i prækvalifikationen af de olieselskaber, der skal stå for eftersøgningen af olie. Derfor er situationen den, at der endnu ikke er skabt én arbejdsplads i forbindelse med olieindustrien uden for Thorshavn og opland. De opgaver der er tilbage i forbindelse med selve olieeftersøgningen er få og ikke særligt mandskabskrævende. Derfor vil olieeftersøgningen ikke opfylde Lagtingets intentioner om at sikre, at også yderområderne her på Færøerne tager del i olieindustrien.
Det er temmelig svært at klandre olieselskaberne for deres handlemåde i forbindelse med udvælgelsen af supplyhavn, de vil have en så lønsom forretning som muligt, derfor er det helt naturligt at samle alle aktiviteter i Thorshavnsområdet. Inden for de rammer som Lagtinget har udstukket, vil de gå så langt som muligt for at minimere de udgifter de har i forbindelse med olieeftersøgningen.
Det er netop rammerne den er gal med. Lagtinget har overladt det til olieselskaberne at sørge for, at områderne uden for Thorshavn kommer med.
Problemet er bare, at den lov der pålægger olieselskaberne at tage yderområderne med, er temmelig uklar og helt uanvendelig til at styre olieselskaberne med. Derudover har man faktisk fra Lagtingets side lagt vægt på, at olieselskaberne skulle finde de løsninger der passede olieselskaberne bedst. Yderligere har lagtinget sendt et temmelig klart signal om, at Suderø ikke nødvendigvis skal tages med i betragtning, ved at fælde Javnaðarflokkens lovforslag, der pålagde olieindustrien at ligge en supplyhavn på Suderø.
Hvis man fra Lagtingets side ønsker at bruge olieindustrien til at styrke yderområderne her på Færøerne, så må Lagtinget politisk tage stilling til, hvor tingene skal ligge. Olieselskaberne har ingen forudsætninger for at opfylde den opgave. Set fra de store olieselskabers side, er Færøerne bare et lille fnug i Nordatlanten, hvor der tilfældigvis findes olie. De er kommet her for at hente olien op og tjene penge, det er deres opgave. Det færøske folks opgave er at fordele det arbejde og de indtægter der kommer fra olien. Det er vores eget valg, om vi alle vil bo i Thorshavn eller om vi vil fordele arbejdet ud på de enkelte øer. Det kan da aldrig nogensinde være et valg som Statoil eller de andre olieselskaber skal tage for os.
Det er altså ene og alene et politisk spørgsmål om hvordan arbejdet skal fordeles, derfor er det temmelig tankevækkende så tavse Sambandspartiet og Folkeflokken har været, efter det kom frem at der ikke kommer en supplyhavn på Suderø. »Den der tier samtykker« og derfor kan det kun tolkes derhen, at de er tilfredse med at hele olieindustrien samles i Thorshavn. Det ironiskeer, at det er selve Lagmanden der har det som en af sine opgaver at styrke yderområderne, men man skal vist ikke regne med hjælp fra den side.Tjóveldisflokken er så afhængig af Folkeflokken for at få gennemført sit fullveldisprojekt, at de ikke tør at sætte hårdt mod hårdt.
Eyðun Eltør mener ikke at det med supplyhavnen er noget stort problem, han giver udtryk for at det nuværende valg af supplyhavn nærmest er en midlertidig løsning. Når der findes olie kan man igen diskutere hvor en havn skal ligge. Hvis det er rigtigt, hvorfor har man så haft så travlt med at udvide kajanlæggene i Thorshavn og Runavík. Det er fordi alle ved, at når suplyhavnen bliver lagt et sted så bliver den ikke flyttet igen, derfor har nogle med alle midler forsøgt at holde Suderø uden for, selv med ufine metoder som fredningsforsøget af saltbygningen på Drelnes.
I 5?eren i onsdags blev der spurt til hvorfor der ikke var flere på Suderø der havde tilbudt noget i forbindelse med supplyhavnen. Men der er ikke noget at tilbyde, den eneste industri der er på Suderø i dag er fiskeindustrien og det er ikke specielt relevant i forbindelse med olieeftersøgning og udvinding. Men fiskeindustrien er meget sårbar, hvis affolkningen fortsætter så vil der komme til at mangle arbejdpladser. Det kan lyde paradoksalt, men for at en familie kan klare sig i dag, må både mand og kone have arbejde, hvis en af dem ikke kan få arbejde så søger hele familien væk fra øen. Dertil kommer evt. fiskerikriser, der vil kunne forværre situationen på dramatisk vis.
Hvis man fra politisk side vil benytte olieindustrien til at vende udviklingen på Suderø så er det ikke nok at skabe en 10-20 oliearbejdspladser. Det vil nærmere være op mod 100 oliearbejdspladser der skal skabes, det vil skabe grobund for øget vækst, fordi der vil komme en lang række følgejobs til de pårørende. Hvis der ikke skabes tilstrækkeligt med oliearbejdspladser så trækker det bare udviklingen i langdrag men det stopper ikke affolkningen af Suderø.
Mit råd til politikerne er derfor, at de sammen med olieselskaberne skal få et overblik over hvilke oliearbejdspladser der vil komme i fremtiden og så fordele dem så de også er til gavn for yderområderne. Hvis det hele skal styres efter en naiv liberalistisk tankegang, vil der ikke blive skabt en eneste arbejdsplads uden for Thorshavnområdet.
Indtil videre må konklusionen være, at hvis du vil have del i oliefesten så skal du til Thorshavn, men kom tidligt for der bliver propfyldt. Det må også være moralen til ungdommen på Suderø.
