fjernere Ø, hvor Skuespillet saa vilde gaa vore Øjne forbi. Det var vigtige Begivenheder i en Drengs Liv. Fittur í hondunum Men ogsaa inden døre havde vi gode Dage – der var saa megen Tid inden Døre paa Færøerne [...] Aars Alderen. I den Tid var vi kommet bort fra hinanden. Saa meget des større Fest var det, da han kom hjem i den tre Maaneder lange Sommerferie. Saa kunde vi igen lege de gamle Lege til Fjælds eller ude [...] Fiskerskibe, som ofte i Snesevis laa paa Fjorden, ikke at tale om de mærkelige 3-mastrede Franskmænd. Saa var der Fisketurene. Og oppe til Lands havde vi Fjeldfarterne. Niels satte en Ære i at overgaa alle

forhoyr. Eg var seinastur og segði sum er: »Men hvis det ikke gik som det gik, saa vare vi begge to faret lige ud i Havet, saa jeg tror nok, det er bedst som det er.« Prestakonan sissaðist tá og helt, at [...] ferð spyr mannskapið: »Hvor længe skal vi ligge her?« Eg svari aftur: »Saa længe til Skibet tager Bunden. Lugen vil springe op, saa der kommer Luft til.« Tá skipið hevði tikið botnin, kom luft til og afturlúkan [...] og tað gekk á sama hátt. So sigur Thomsen nakað aftaná: »Nu skal I have tak, men se Jacosen, jeg er saa fattig som Skummet, der flyder paa Vandet.« Ørindi Thomsens, ið var á ferð úr Íslandi, var at keypa

Forhold og ved en god Uddannelse vilde have opnaaet en betyde­­lig Plads. Men om han ikke naaede det, saa var han lykkelig ved at være med i Sangen herhjemme, i Sang­foren­ingen, i Menig­heds­sangen, i Sorg [...] Glæde. Økonomisk bragte Sang­en ham ikke noget. Heller tør vi sige, at han tabte mangen Dag­løn ved saa ofte at for­­lade sit Arbejde for at synge ved Begravelser. Hr. Michel­sen var en blandt de faa, om

Pris være da Lammet i Himmelens Kor, højt lyder og Sangen hernede paa Jord! Den Sang maa gjenlyde saa højt her i Dag, for unge og gamle den vigtigste Sag. Det vigtigste i Livet, som nogen tænke kan, giv [...] Time, tænk paa den hver Dag, lad det for dig være den vigtigste Sag, her findes sand lykke, min Ven, saa god, thi jeg er og frelst ud i Lammets dyre Blod. Mikkjal Poulsen ---- Danbjørg í Sosialinum Johan

hvor Hav­hestefangsten i Aar har været Indstillet og hvor Sygen i de fore­gaaende Aar har krævet saa mange Ofre. Ein av hesum bygdum man hava verið Porkeri, tí í 1938 doyr eingin í bygdini av nátasjúkuni

smaa til mig, og saa tænkte jeg, at De maaske vilde have dem, det er jo gode Bukser.« »Bukserne er skam gode nok, Gulak«, svarede min Mand smilende, »men de er ogsaa for smaa til mig, saa jeg kan heller [...] « »Til Svinø«, kom det lidt genert. Det fik han jo lov til og saa rejste Gulak derover med Lammet og Vesenbergs bukser. Jo, han holdt saa meget af hende, at da hun og Manden skulde bygge nyt Hus, rejste [...] til os og sagde: »Nu da Andreas er død, kan jeg lige saa godt rejse.« »Hvorfor dog det. De kan da godt vedblive med at være hos os.« »Nej, jeg længes saa meget efter Andreas. Der er ingen andre her i nærheden

altid er ren og klar, altid i samme ufravigelige Overensstemmelse med sine enkle Grundprincipper; saa fast og klar er kun den store Folkevisemusik og den store klassiske Kunstmusik. De nye Melodier, der [...] karakteriserer det moderne færøske Samfund - et Samfund der er de gamles mørke og stilfulde Verden saa fuldstændigt modsat, uroligt, kaotisk og parvenuagtigt som det er. Tá ið hetta brotið verður endurgivið

og deres Erfaring, da Søen gav en hæftig Brænding ind paa Stranden med østlige og sydøstlige Vinde, saa ville det næste stormende vejr fra den kant brække Overdeelen af Skibet, om ikki aldeeles adsplitte

gamle skatlande mot vest« snúði seg um »Norges suverænitetskrav ... som man derfor ikke forhandler saa altfor længe om. Man fremsætter sine krav. Og blir ikke kravene imødekommet, følger et »derefter« der [...] at: »Tiden er maaske nok inde nu, da man maa anmode Selvstyrepartiet om at tage en klar stilling, saa det kan fastslaas, at denne agitation ingen bund har i den færøske befolkning«. Hendan sama dagin sat

verið tann burturgingni báturin. Hann segði eisini, at »de forulykkede var raske og dygtige Sømænd, saa Grunden til Ulykken kunde kun søges i den svære Søgang som rejste sig .. hen ad Dagen.« Líggjas helt